Bevar eller forklar - værdien af den eksisterende bygningsmasse
Mandag den 13. april 2026, kl. 14.00-17.00 (med efterfølgende networking kl. 17.00-18.00) hos
COWI
Vestre Stationsvej 7
5000 Odense C
Hvilken betydning har forståelsen af vores eksisterende bygningsmasse for, hvordan vi renoverer og transformerer den? Hvordan kan fortidens viden bidrage til at tage de bedste beslutninger, når vi ser fremad? Hvordan kan bevaring tænkes ind i et større perspektiv i forhold til konkret byudvikling?
Dette – og meget mere – vil være omdrejningspunktet, når COWI og Arkitema inviterer til et eksklusivt og tværfagligt dialogmøde i Odense om bevaring af den eksisterende bygningsmasse. Vi ønsker at sætte fokus på, hvordan arbejdet med den eksisterende bygningsmasse gribes an fra et myndigheds- og developerperspektiv, og hvordan selektiv nedrivning kan skabe værdi på projekterne.
Vi er så heldige at få besøg af stadsarkitekt i Odense Kommune, Susanne Renée Grunkin, som vil give et unikt indblik i, hvordan kommunen understøtter bevaring af den eksisterende bygningsmasse i deres arbejde med transformation og byudvikling.
Arrangementet vil blive afholdt hos COWI, og vi byder efterfølgende på networking med vin og snacks.
Tilmelding
Vi håber at se så mange som muligt, men gør opmærksom på, at der er et begrænset antal pladser. Vi opfordrer derfor til at tilmelde sig hurtigst muligt. Tilmeldingen er personlig, og deltagelse kan alene ske ved personlig invitation. Ønsker du, at andre fra din organisation skal modtage en invitation, er du velkommen til at henvende dig til mawd@cowi.com.
S.U. Hurtigst muligt dog senest den 1. april 2025.